Gymnasielever i auditorium på Silkeborg Gymnasium.
Workshop med elevrådet på Silkeborg Gymnasium.

01.08.2024

Vi samarbejder med tre gymnasier: Herning Gymnasium, Silkeborg Gymnasium og Viby Gymnasium.

Sammen med gymnasierne har vi undersøgt, hvordan de unge transportere sig, og hvad de opfatter som barrierer for mere bæredygtig transport.

Vi er nu i gang med at undersøge, hvordan vi sammen kan arbejde med at nedbryde barriererne.

Undersøgelse af de unges transport

Foråret 2024 har især været præget af inddragelse og samarbejde med eleverne.

Eleverne er blevet inddraget ved at svare på en transportvane- og holdningsundersøgelse. Undersøgelsen fokuser på elevernes transportvaner samt de barrierer, de forbinder med at benytte cyklen, kollektiv transport eller køre sammen i form af samkørsel.

Vi har selv udarbejdet spørgeskemaet, hvor der har været fokus på at lave et spørgeskema, der kunne give os det bedste indblik i de unges vaner og holdninger, men uden at spørgeskemaet måtte tage mange minutter at gennemføre. Det blev til et spørgeskema med ca. 14 spørgsmål udover grundlæggende data om køn, alder og klassetrin. For at sikre, at flest mulig have tid til at svare på spørgeskemaet havde vi aftalt med skolerne, at der blev sat tid af i undervisningen til at svare på undersøgelsen. Det er dog ikke en garanti for en god svarprocent.

I alt svarede 1.864 elever fordelt på de tre gymnasier på spørgeskemaet, hvilket svarer til 65% af det elevtal for de tre skoler.

Nogle af de barrierer, som de unge oplever er:

  • For kollektiv trafik, at prisen på kollektiv transport er for høj, at der er dårlig sammenhæng mellem afgangstider og ringetider og for nogen er transporttiden for lang.
  • For samkørsel kan barriere være, at det er svært at finde nogen at køre med og de unge oplever en afhængighed af andre, som de opfatter som en barriere.
  • For cyklen kan dårligt vejr, sved og rejsetid fremhæves som barriere.

Workshops med elevråd

Gymnasieelever står i samlet flok i auditorium.
Workshop med elevrådet på Silkeborg Gymnasium.

Vi har præsenteret resultaterne af transportvaneundersøgelserne for skolernes elevråd, så de har kunne få et indblik i hvordan deres medstuderende transportere sig og hvilke barrierer der er gældende på deres gymnasier.

Efter præsentation af undersøgelsens resultater deltog elevrådene i workshops, hvor de skulle komme med idéer til, hvordan flere unge kunne rejse bæredygtigt på lige netop deres gymnasium.

Vi havde skabt rammerne for workshopperne i samarbejde med skolerne, som havde stillet deres elevråd til rådighed. Til vores tre workshops deltog der et sted mellem 20 og 100 elever.

Vi havde sørget for croissanter til alle workshops og skolerne havde stillet an med kaffe, te, vand og lidt frugt, så der var god stemning og energi til eleverne, så de var klar til at brainstorme gode idéer til netop deres gymnasier.

Eleverne havde en masse gode idéer og betragtninger om transportforholdene på deres egne gymnasier. Det drejede sig blandt andet om;

  • at parkeringspladserne er meget presset i foråret, når flere lige er blevet 18,
  • at det kan være svært og grænseoverskridende at finde nogen at køre sammen med,
  • at der kan være kaos ved stoppestederne, som en elev beskrev som Hunger Games, og
  • at det kan være svært at komme ind i busserne om eftermiddagen, når alle gerne vil hjem på samme tid.

Derudover var der mange unge, der fremhævede at det er dyrt at rejse med kollektiv trafik, hvilket også gav os et indblik i, at ikke alle unge er klar over, hvilke rabat- og billetmuligheder, de faktisk har.

Vi har taget idéerne til løsninger og barriere med hjem til videre arbejde, som vi er ved at kvalificere til konkrete tiltag sammen med skolerne, som skal afprøves i testfasen, der kommer til at foregå i løbet af skoleåret 2024/2025.