Vi har i MOVE haft et særligt fokus på målgruppens adfærd, vaner og de barrierer de oplever for mere bæredygtig transport.
Vores erfaring er, at det er en rigtig god ide at starte med at undersøge adfærd og barrierer nærmere. Det fører til bedre løsninger og tilbud, når det også matcher de vaner, adfærd og barrierer der er.
Lave adfærdsanalyse
I MOVE blev vi undervist af konsulenter i hvordan vi laver adfærdsanalyser og hvordan vi kan arbejde med adfærdsteori og nudging.
Forskning af Daniel Kahneman viser, at vi træffer omkring 35.000 valg hver dag. 95% af dem sker ubevidst og intuitivt, og kun 5% sker bevidst og rationelt. Når vi arbejder med at påvirke adfærd skal vi derfor have blik for de ubevidste og intuitive valg. Derfor er det godt at starte med en adfærdsanalyse.
I adfærdsanalysen skal man:
- Starte med at fokusere på hvilken adfærd vi gerne vil opnå.
- Dernæst se på hvornår den nuværende adfærd foregår og hvornår valget om adfærden opstår.
- Observere adfærden i virkeligheden og notere de triggers der er for adfærden og barrierer for den ønskede adfærd.
- Tale med målgruppen om den oplevede adfærd for at få deres input.
Det kan både være dialog og undersøgelser som f.eks. spørgeskemaundersøgelser.
Ved at gennemgå alle dele af adfærdsanalysen er man bedre klædt på til at arbejde med at påvirke adfærden.
Bruge nudging som redskab
Nudging er et redskab inden for adfærdsteori og som vi med gode erfaringer har testet i MOVE-projektet. Nudging er små virkemidler, som kan bruges til at påvirke adfærd i en ønsket retning. Det kan f.eks. Være at give den rette information på det rette tidspunkt eller bruge visuelle ting i ens kommunikation. Nudging handler ikke om forbud eller økonomiske incitamenter. Der er nogle vigtige principper i arbejdet med nudging, som er, at hensigten skal være god, det skal være transparent og nudging skal være et supplement til andre værktøjer og løser ikke alt.
Med nudging forsøger man at påvirke adfærd i valgsituationen. Man forsøger at skabe en ‘red carpet’ effekt, hvor man gør det enkelt at træffe det bæredygtige valg.
I MOVE projektet har det svenske firma Nudgd og det norske firma NORSUS undervist os partnere i brugen af nudging. NORSUS sondrer mellem fem hovedtyper af nudging:
- Ændre fysisk miljø og tilbagemeldinger
- Forhåndsvalg
- Sociale normer
- Fjerne hindringer
- Attraktive navn og indramning
Du kan læse mere om de fem hovedtyper på NORSUS hjemmeside her.
I MOVE projektet har vi f.eks. lavet nudging-tiltag i casen i Aalborg Kommune, hvor der arbejdet med at ændre det fysiske miljø med bl.a. stier der fører børnene helt frem til skolens indgang og fjernelse af parkering udvalgte steder for at skabe mere plads til cyklister. Læs mere om det her.
Vi har også lavet nudging-tiltag i casen i Agder fylkeskommune, hvor der er arbejdet med sociale normer i form af en årlig Mobilitetsdag, konkurrencer og mobilitetshelte, der alt sammen er med til at skabe en kultur, hvor man pendler bæredygtigt. Læs mere om det her.
Se mange flere eksempler i værktøjskassen under de fire temaer.
Undersøge vaner og barrierer gennem workshops og spørgeskemaer
Vi har i MOVE projektet undersøgt målgruppens vaner og oplevede barrierer med workshops og spørgeskemaer. Begge giver et godt indblik og bidrager til at lave de rette tiltag for at fremme den ønskede adfærd. Med spørgeskemaerne oplevede vi, at vi kunne nå bredt ud, og med workshops oplevede vi at komme mere i dybden, når vi havde dialog med målgruppen.
I MOVE har vi f.eks. lavet workshops med borgere i mindre byer i forhold til at gøre knudepunkter mere attratkive. unge i flere cases. I Midtjylland havde vi god succes med workshops med elevråd på de gymnasier, hvor vi gerne ville lave tiltag for at få flere til at transportere sig bæredygtigt. Det kom der mange gode ideer ud af. Læs mere om det her.
Vi oplevede også god succes ved at arbejde visuelt sammen med de unge. Det gjorde vi i casen i Varbergs kommun, hvor vi oplevede at billeder og tegninger gjorde det lettere at forstå hinanden og have en samtale om barriererne og mulighederne. Læs mere om det her.
I forhold til spørgeskemaer så oplevede vi, at de gav et særligt godt indblik, når vi ville lave tiltag på flere lokationer. Med spørgeskemarne fandt vi, at det var vigtigt at skræddersy tiltagene til de forskellige lokationer, for det er forskelligt hvordan barriererne ser ud. Det fandt vi f.eks. i casen hos Agder fylkeskommune i arbejdet med at få flere til at pendle bæredygtigt. Regelmæssige transportvaneundersøgelser giver også indsigt i hvad der fungerer og hvor der er behov for lokale tilpasninger. Læs mere om det her.
Se mange flere eksempler i værktøjskassen under de fire temaer.