Midttrafik har valgt nogle knudepunkter i Midtjylland, som MOVE-projektet arbejder med at gøre mere attraktive.

Udvalgte knudepunkter

I Midtjylland har Midttrafik udvalgt en række knudepunkter, som vi i MOVE-projektet arbejder med for at se, om de kan blive mere attraktive og dermed få flere borgere til at bruge den kollektive trafik.

Der er både udvalgt knudepunkter i mindre landsbyer og en række mindre byer og oplandsknudepunkter. For eksempel har vi udvalgt et knudepunkt ved en svømme- og sportshal, hvor vi vil arbejde med at kommunikere om de eksisterende transporttilbud især Flextrafikken, som brugeren skal bestille, før den kører. Vi har bl.a. også udvalgt en busterminal, hvor vi vil arbejde med at øge komforten samt niveauet af information og wayfinding.

God cykelparkering

Ved et par af knudepunkterne vil vi også have et særligt fokus på den gode cykelparkering. I MOVE-projektet udvikler vi en ny type cykelparkering, som kan rumme flere typer af cykler og få brugererne til at føle sig mere sikre, når de parkerer deres cykel.

Vi er i gang med at forberede tests af hvordan knudepunkterne kan blive mere attraktive. I den forbindelse vil vi lave en undersøgelse af, hvordan borgere oplever knudepunktet i deres område. Selve testen forventer vi at gå i gang med i oktobermåned.

Kontakt

Line Jarlholm

Midttrafik

E-mail: lej@midttrafik.dk