Hvordan fremmer vi bæredygtige transportvaner hos gymnasieelever?

Midttrafik og Region Midtjylland har lavet en målrettet indsats på tre gymnasier i Midtjylland – Herning Gymnasium, Viby Gymnasium og Silkeborg Gymnasium. Via en forundersøgelse og i dialog med ledelse og elevråd har vi afdækket og identificeret specifik adfærd og barrierer på det enkelte gymnasium. Projektet blev skræddersyet og målrettet efter gymnasiets behov alt efter beliggenhed, elevsammensætning og størrelse.

På baggrund af dette blev der udarbejdet tiltag, der skulle fremme gymnasieelevernes brug af cykling, samkørsel og kollektiv trafik. Helt overordnet var målet at begrænse elevernes brug af bil, som skaber store problemer i forhold til parkering og trængsel omkring gymnasierne.

Samskabelse

Indledningsvist gennemførte vi en transportvaneundersøgelse på alle tre gymnasier, som vi efterfølgende præsenterede eleverne for på en workshop. På de tre workshops arbejdede eleverne med at udpege barrierer for den manglende brug af grønne transportmuligheder og leverede idéer til løsningsforslag. Gymnasiernes ledelse havde udpeget relevante og motiverede elevgrupper til de tre workshops – der var fx elever fra Grønt Udvalg, elevråd og elever med samfundsfag.
For at hjælpe motivationen på vej hos eleverne havde vi gjort det nemt med en pakke til hvert bord. Pakken indeholdt tusser, post-its, kort over gymnasiets nærområde og slikposer. Vi startede dagen med at uddele croissanter, som blev meget positivt modtaget.

Eleverne efterspurgte især belønning og konkurrencer som motivation til at ændre transportvaner.

Nudging

I løbet af det efterfølgende skoleår (2024-25) gennemførte vi en række nudgingtiltag på hver af de tre gymnasier:

Cykelservicestation:

Der blev opsat en cykelservicestation ved cykelparkeringen på Silkeborg Gymnasium og Herning Gymnasium som et nudgingtiltag, der skulle gøre det lettere at være cyklist. Her kan elever og lærere pumpe deres cykel og lave småreparationer. Cykelservicestationen skaber samtidig opmærksomhed og sender et signal om, at gymnasiet prioriterer cykling som transportform.

Forsøg med elcykler:

15 elever fra Viby Gymnasium fik en elcykel stillet gratis til rådighed i to måneder. Eleverne var udvalgt i områder, hvor det kollektive trafiktilbud er i den dårlige ende, og vi derfor har stor risiko for at miste kunderne til bilen. Formålet med forsøget var at afprøve et alternativ til bilen. En elcykel er dyr i indkøb, men stadig langt billigere end en bil i både indkøb og drift. Derudover er der ekstra gevinster som frisk luft, motion, mere energi og for nogle kortere transporttider, fordi de ikke skal holde i kø.

Der var overordnet stor tilfredshed blandt deltagerne i forsøget, som alle brugte elcyklerne flittigt til både gymnasie og fritid i forsøgsperioden - også som alternativ til bil. 43 procent angav efterfølgende, at elcyklen i høj grad er et attraktivt transportmiddel for dem, selvom de fik mulighed for at køre i bil.

50 procent overvejer selv at købe eller leje en elcykel efter forsøget. Resten har lyst til at cykle, men har ikke råd til at købe en cykel.

Cykellounge:

En stor andel af eleverne på Viby Gymnasium cykler aldrig. I transportvaneundersøgelsen fremgik det, at dårligt vejr og at man bliver svedig, er de to største barrierer for at hoppe på cyklen.

Ved at indrette en cykellounge kan vi mindske generne. Cykelloungen ligger i et anneks tæt på cykelstativer og hovedindgang, hvor der også er mulighed for bad. Vi indrettede den med spejl, hårtørrer, tørreskab og diverse hårprodukter til styling, så eleverne havde mulighed for en makeover efter cykelturen.

Ro i maven ved stoppestedet:

’Hungergames-lignende tilstande’ og ’kamp om liv og død’. Sådan beskrev eleverne forholdene ved busstoppestedet ved Silkeborg Gymnasium, hvor eleverne kæmper om pladsen på især bybuslinje 11 efter sidste time kl. 15.20.

Midttrafik har indsat fire busser på det tidspunkt, hvilket ifølge passagertællinger dækker behovet. Busserne ankommer til stoppestedet med få minutters mellemrum. 

I dialogen med eleverne viste det sig, at eleverne er bange for ikke at komme med bussen. Derfor forsøger alle at komme med den første bus. Passagertællingerne viser da også, at mens de to første busser er propfyldte, er der god plads i de sidste to.

Opgaven er derfor at give eleverne ro i maven i forhold til, at der nok skal komme en bus mere:

  • Opsætning af countdown-skilte, der viser, hvornår næste bus kommer
  • Visning af ekstrabusser i Midttrafik live (både i Silkeborg og Herning) 
  • Adfærdskampagne målrettet eleverne
  • De første to busser kører direkte til stationen (forbeholdt elever, der skal videre med tog eller regionalbus)
  • Justering af bussernes køretider

Kampagne målrettet elevernes manglende hensyn til hinanden:
Som en konsekvens af "Hungergames"-lignende tilstande ved busstoppestedet i Silkeborg, kæmper elevern om at komme ind i den første bus, selvom der kommer fire. Langt de fleste elever kan vente til en senere bus, men de elever, der skal nå et tog eller en regionalbus på stationen SKAL med den første bus for at nå videre forbindelser. Derfor lavede vi en kampagne, der blev eksekveret med store plakater på busstoppestedet og skilte sat i jorden på vejen ned mod stoppestedet. Derudover var der plakater på gymnasiet og deres sociale medier.

Nabogo for at fremme samkørsel:

Cykel eller kollektiv trafik er desværre ikke en mulighed for alle elever. Nogle bor i oplandsbyer med dårlige busforbindelser og for langt væk til at cykle. Her kan det være nødvendigt at køre i bil. 

Eleverne var positive over for samkørsel, da vi snakkede med dem til workshoppen i april. De påpegede dog, at det kunne være svært at finde nogen at køre med. Der var også barrierer i forhold til at gå hen og spørge om kørelejlighed hos nogen, man ikke kender. Derfor var der et stort ønske om en app i stil med Nabogo, der hjælper med at koordinere samkørsel.

Heldigt for projektet havde Regionsrådet i Region Midtjylland afsat 3,27 millioner kroner til et toårigt projekt med Nabogo, der blandt andet skulle fremme samkørsel for unge. Silkeborg Gymasium og Herning Gymnasium blev udvalgt til at deltage i forsøget.

I praksis betyder det, at eleverne i to år kan få et gratis lift på op til 10 kilometer i private biler til og fra gymnasiet. Er turen mellem 10 og 20 kilometer skal eleverne herefter selv betale 75 øre per kilometer.

Kampagne målrettet forældrekørsel:

Forældreservicen er høj på Herning Gymnasium, som er det gymnasium, hvor flest elever bliver kørt af forældrene. Faktisk i så høj grad, at der er oprettet en Kiss & Ride plads, så forældrene kan aflevere og hente deres børn uden at forstyrre den øvrige trængsel på gymnasiets parkeringsplads. Vi lavede derfor en kampagne, der blev eksekveret via "valgplakater" på lygtepæle og skilte hamret i jorden på vej mod Kiss & Ride pladsen.

Den Grønne Gymnasiedyst:

Alle tre gymnasier dystede mod hinanden, de andre klasser på eget gymnasium og individuelt om ugepræmier som fx croissanter til hele klassen og hovedpræmien – en foodtruck til et klassearrangement.

Til det formål brugte vi app’en Kobla, der belønner grønne transportvaner med point. Gang og cykling giver flest point, kollektiv trafik og samkørsel lidt færre, mens solokørsel i bil giver næsten ingen point.

Undervejs i kampagnen fik eleverne motiverende beskeder, fejringer af personlige rekorder og små udfordringer som fx cykeluge, gåuge og mest grønne transportadfærd i efterårsferien. Eleverne kunne løbende holde øje med antal point, forbrændte kalorier og antal tilbagelagte kilometer.

Foredrag om adfærdspsykologi og ændring af transportvaner:
Adfærdspsykolog Annemette Staal holdt foredrag på alle tre gymnasier.

Eleverne fik en indføring i, hvordan stenalderhjernen får os til at gribe bilnøglen per automatik frem for at vælge cykel eller kollektiv trafik. Annemette fortalte, hvordan eleverne kunne ændre deres transportvaner, så de gavner både klima og fremkommelighed på vejene. Og vigtigst af alt, hvordan de kunne fastholde en vane, når de har besluttet sig for at ændre adfærd.

Evaluering og effekt

Evalueringen havde med 914 besvarelser en lavere tilslutning end den indledende transportvaneundersøgelse, hvor 1.864 deltog. Det er særligt 3.g’erne, der er faldet fra.

De tre eftermålinger viser, at 52 procent af de adspurgte har fået øget bevidsthed om bæredygtig transport som følge af projektets aktiviteter. 13 procent transporterer sig mere bæredygtigt på grund MOVE-projektet.

De aktiviteter, der har fået størst opmærksomhed, er:

  • Forbedringerne vedr. bus til og fra Silkeborg Gymnasium. Det gælder især indsættelse af ekstra bus, tilpasning af afgangstider og bedre skiltning på busserne, som over 30 procent gjort brug af.
  • Forsøg med gratis lokalruter i Herning Kommune, som 42 procent har brugt og yderligere 38 procent kender.
  • Forsøg med lån af elcykler, som 74 procent af eleverne på Viby Gymnasium har kendskab til
  • Kampagne ved Kiss and ride på Herning Gymnasium, som 71 procent kender til.

Hvad har vi lært?

Forældre er stadig involveret i deres børns transport på gymnasieniveau i forhold til forældrekørsel og de unges adgang til at låne en bil. Skulle vi gentage projektet, ville vi inddrage forældremålgruppen mere både i forhold til samskabelse og tiltag.

Det er vigtigt at understrege over for gymnasiet, at indsatserne er målrettede dem, der har mulighed for at ændre deres transportvaner. Og ikke de elevgrupper hvor bilen er den eneste reelle transportmulighed på grund af bopæl.

Bæredygtighed fylder meget hos mange unge, men deres transportvaner ligger langt nede på listen.

Elcykler kan være et attraktivt alternativ til bilen på kortere og mellemlange distancer.

I samarbejdet med gymnasierne er det vigtigt, at der er ledelsesopbakning, og at der er motivation for at skabe forandring i form af ildsjæle på gymnasiet. Hold en tæt dialog med gymnasierne og sørg for at inddrage dem i alle relevante beslutninger om kommende tiltag.

De gennemførte tiltag har skabt øget bevidsthed hos eleverne, men indsatsen skal suppleres med strukturelle tiltag, hvis det alvor skal ændre adfærd. Det kunne fx være friktion på biler i form af betalingsparkering eller et bedre kollektivt trafiktilbud.